Født til succes

Nøgleordene i dette indlæg er: Født til succes, chanceulighed, privilligerede forældre baggrund, uddannelsesystemet i historisk perspektiv.

Hvad tænker du om født til succes- er succes noget man er født til eller er det noget man kæmper sig til?
Er det intelligens og flid eller er det forældrenes privilegerede baggrund der afgør børns fremtid?

Disse spørgsmål, rejste sig i forlængelse af DR3`s program. Dette lille skriv omhandler ikke iværksætteri, men breder det ud og kigger nærmere på om man er født til succes ift. Uddannelse?

Er man virkelig født til succes?

Først lidt om programmet:

DR3 havde i onsdagene i slut 2017, programserien ’Født til succes’ om fire privilegerede, unge, ambitiøse mænd, der er vokset op med succesfulde forældre. De jagter succes og anerkendelse fra forældre og venner, men ønsker i høj grad også at bevise overfor sig selv, at de kan stå på egne ben.
Seerne mødte blandt andre Kristoffer Holtermann, der er 22 år og enearving til tøjfirmaet Second Female.
Seerne mødte også Frederik Berg, der er 21 år og den fødte iværksætter og har gang i flere forretninger, som lige nu ikke giver det store overskud.
Endelig mødte seerne Sebastian Bang Hjardemaal Riecke, der er 26 år, bor i Hamborg og har gået på Herlufsholm Kostskole. Han er en fokuseret forretningsmand, der tror på at enhver er sin egen lykkes smed.
Er disse drenge født til succes?

Er det intelligens eller social oprindelse, der afgør succes i livet? Så kort kunne man formulere spørgsmålet, vi socialhistorisk vil se nærmere på her.
Udbygningen af velfærdsstaten havde som en af dens primære formål at øge den sociale mobilitet og skabe en mere ligelig fordeling af livschancerne.
Der er ingen tvivl om, at 1900-tallets Danmark, hvori ca. 1 % af befolkningen havde en studentereksamen, ikke er til at sammenligne i progressivitet med det 21. århundredes Danmark, hvori omkring 30 % af en ungdomsårgang i dag har en studentereksamen, hvad angår adgangen til kulturel kapital.
Men hvor langt rækker denne forandring? Omfatter den alle socialgrupper? Alt tyder på at den ikke omfatter alle socialgrupper. Således er nogle mere end andre født til succes.
Lad os kigge lidt nærmere på vendingen født til succes, ud fra et uddannelsesmæssigt perspektiv. Dermed kan vi måle født til succes, på uddannelse som en målestok.

Det danske samfund har historisk set oplevet nedgange og opgange i uddannelsessøgningen. I 1800-tallet var der ikke den store bevægelse i tilslutningen til højere uddannelse, og den var faktisk mindre end i 1700-tallet. Dermed er det vigtigt at pointere, at der ikke har været et konstant stigende uddannelsesniveau i Danmark. ( ”Chanceulighed i det danske samfund” Emir Degirmenci 2014)

I 1870 var det knap 1 % af en ungdomsårgang, der fik en almen studentereksamen. Dette tal steg ikke synderligt i løbet af første halvdel af det 20. århundrede, og i 1940 var det omkring 3 % af en ungdomsårgang, der opnåede en almen studentereksamen.

I løbet af de næste tyve år blev dette tal mere end fordoblet, og i 1960 var det 7 % af en ungdomsårgang, der fik en almen studentereksamen. Her må man konstatere at nogle er født til succes.

Det faktum, at det kun er mellem 3 % og 7 %, der opnår en studentereksamen i 1940 og 1960, vidner om, at opnåelsen af en almen studentereksamen før 1960 var en forholdsvis privilegeret opnåelse, der i høj grad kun tilfaldt særligt privilegerede unge. Så nogle unge er født til succes.

Efter 1960 sker der en voldsom uddannelsesekspansion i takt med det økonomiske opsving og efterfølgende højkonjunktur. I 1980 fik hele 18 % af en ungdomsårgang en almen 1 Ved højere uddannelse forstås København Universitet, som på det tidspunkt var landets eneste universitet

Samtidig blev uddannelse i denne periode set som en nøgle investering i bestræbelserne på at skabe et solidt økonomisk fundament, der kunne skabe forudsætninger for endnu mere vækst .Det danske samfund har i de seneste fyrre år været præget af mere og mere uddannelse, og samtidig er fokus på uddannelse i høj grad blevet intensiveret. . ( ”Chanceulighed i det danske samfund” Emir Degirmenci 2014)

Den franske sociolog Pierre Bourdieu forklarer med sit habitus begreb, hvordan nogle er født til succes.

Habitus er i denne kontekst både et centralt og relevant begreb. Habitus er et sammenhængende udtryk for de forskellige livsstile, de forskellige agenter besidder, der gør, at hver får deres egen placering i det sociale rum. En direktørs spisevane og måden han spiser på eller sportsgrene og måden, han dyrker dem på, sammenlignet med en ufaglært og dennes tilsvarende vaner er eksempler på dette. Habitus er afgørende for agenternes realitetssans, således at agenterne skaber balance mellem subjektive forventninger og objektive muligheder i deres valg og fravalg i livet.

Statistiske beregninger viser at chancen for at opnå en lang videregående uddannelse er fire gange så stor for efterkommere af fædre, der har gymnasial baggrund, end efterkommere af fædre, der ikke har gymnasial baggrund.

Endvidere viser videnskabelig research at forskellige former for reproduktion og habitusbegrebet, at dette har sin naturlige forklaring, hvilket i høj grad underbygger, at chanceulighed i høj grad lever i bedste velgående.

Habitus er i denne kontekst både et centralt og relevant begreb. Habitus er et sammenhængende udtryk for de forskellige livsstile, de forskellige agenter besidder, der gør, at hver får deres egen placering i det sociale rum. En direktørs spisevane og måden han spiser på eller sportsgrene og måden, han dyrker dem på, sammenlignet med en ufaglært og dennes tilsvarende vaner er eksempler på dette. Habitus er afgørende for agenternes realitetssans, således at agenterne skaber balance mellem subjektive forventninger og objektive muligheder i deres valg og fravalg i livet. Dette er særligt relevant for os, i det vi netop ser på muligheder, begrænsninger og sammenhænge mellem forældre og efterkommere, hvad angår uddannelsesmuligheder og senere position arbejdsmarkedet. På den ene side vil agenternes habitus, i form af deres særegne opfattelsesmåder, tænke- og handlemønstre determinere de valg, de tager i uddannelseshenseender og den indflydelse, det får på deres senere arbejdsliv.
https://emirdegirmenci.dk/wp-content/uploads/2018/09/Det-endelige-dokument.pdf

På den anden side vil disse valg/fravalg forekomme indenfor nogle strukturelle begrænsninger, idet habitus også implicerer at den aktive forståelse agenten besidder af verden forekommer under strukturel tvang . ( ”Chanceulighed i det danske samfund” Emir Degirmenci 2014)

Som følge af dette bør man, når en søn af en direktør, eller arbejderklassedrengs valg eller fravalg af uddannelse skal erkendes, tage højde for dennes habitus, der ifølge Bourdieu skaber mere eller mindre fuldkommen overensstemmelse mellem de objektive muligheder, der står ham til rådighed og de mål pågældende betragter som realistiske og ønskværdige.

Hermed menes der ikke at alt dette foregår ifølge bevidste mentale processer, tværtimod så virker den sociale verden indlysende på hver enkelt agent. Verdensopfattelsen virker naturlig og balancen mellem de sociale og mentale strukturer skabes automatisk hos både sønnen af direktøren og arbejderdrengen.

Derfor forekommer deres forskellige valg indlysende for dem selv, mens andres valg forekommer dem underlige. Ifølge Bourdieu er det dette faktum, som gør deres egen situation vanskelig at gennemskue og endnu vanskeligere at lave om på. De privilegerede familiers sociale forrang er dermed ikke direkte resultat af bevidste valg, men derimod er de også underlagt dominansen af en struktur, der har rødder i komplekse faktorer.

Trods den danske velfærdsstat siden sin spæde start har prøvet at styrke den sociale mobilitet og skabe chancelighed er denne udvikling gået i stå.

På trods af at velfærdsstaten har forsøgt at nedbryde chanceuligheden og øge den relative sociale mobilitet, har dette ikke hjulpet tilstrækkeligt på chanceuligheden i det danske samfund. Den relative uddannelsesmobilitet mellem forskellige socialgrupper er ikke opadgående, idet tendensen til at afstanden mellem efterkommere af ufaglærte og efterkommere af akademikere øges.
Det viser sig, at der et reproduktionsmønster som også gør sig gældende hvad angår de privilegerede familier i samfundet. https://emirdegirmenci.dk/wp-content/uploads/2018/09/Det-endelige-dokument.pdf

Nogle er derfor bare født til succes, også hvad angår uddannelse og karriere.

Født til succes er noget man bliver klogere på når man læser Bourdieus teori.

Bourdieus teori om habitus har en betydelig forklaringskraft, når det gælder den usvækkede sammenhæng mellem positiv social oprindelse og den bedre erhvervsmæssige placering på arbejdsmarkedet.

Ifølge Bourdieus habitusteori kan den vedblivende chanceulighed i erhvervschancer forklares ud fra forskelle i sociale og kulturelle dispositioner, som aktørerne er bærere af. Disse forskelle bidrager til at forklare, at unge med forskellig social oprindelse har forskellige dispositioner for at foretage bestemte valg, herunder uddannelse.

Ifølge Bourdieu gælder uddannelse som en sorteringsmekanisme, der belønner de dominerende (læs: privilegerede) socialgruppers kulturelle kapital, herunder sproglige og kropsliggjorte praktikker.

En sådan sortering antages her også at virke på arbejdsmarkedet, hvilket bidrager til at forklare, hvorfor der er en direkte effekt af den sociale baggrund, når vi ser på øvre socialgruppers efterkommeres forrang hvad angår placering i øvre sociale grupper.

Konklusionen er helt klart, nogle er født til succes. Men hvad skal du så gøre ved det hvis du ikke er født til succes?

Det kan du tænke videre over. Håber du har kunnet lide dette indspark i spørgsmålet født til succes.

Dette indlæg er et uddrag af et videnskabeligt studie ( ”Chanceulighed i det danske samfund” Emir Degirmenci 2014)

Du kan læse mere uddybende om min videnskabelige undersøgelse af temaet her. 

Kommenter gerne, jeg ser frem til at høre fra dig.

Du kan  booke et foredrag om emnet hos Booking Manager Karen: 24241531

Ny bog på vej
"Tyrkiets 9/11 - De blodige og lange 22 timer d. 15 Juli 2016"
- Det militære kupforsøg

Ny bog på vej

"Tyrkiets 9/11 - De blodige og lange 22 timer d. 15 Juli 2016"

- Det militære kupforsøg

Følg med. Ønsker du udpluk af bogen i digital version, så tilmeld dig.

Vi sender dig udpluk af bogen snarligt! Glæd dig :D