Ligestilling mellem kønnene

Nøgleordene i dette indlæg er: Ligestilling mellem kønnene, politisk engagement og ligestillingen der udeblev i Danmark.

I dette skriv vil jeg kigge nærmere på Ligestilling mellem kønnene målt på politiske engagement mellem kønnene og kvindernes repræsentativitet sammenlignet med mændenes.

Hvad er status efter de tre bølger af feminisme, og med den seneste i 60´ erne hvor rødstrømperne førte an? Rødstrømperne var bannerførere for ligestilling mellem kønnene og et opgør med den mandlige dominans i livet. Professor i statskundskab Ulrik Kjær formulerer således: Den støtte stigning i andelen af kvindelige kommunalpolitikere, som var foregået ved hvert eneste valg fra 1937 til 1993, blev nemlig ved valget i 1997 afløst af et mindre fald, og siden er andelen stagneret omkring de 27 procent. De seneste 20 år er er der ikke sket meget. Hvor andelen i 1989 var 26,4 procent er den i dag 27.3 procent. Så fejringen af den endelige sejr er aflyst. ”

Ligestilling mellem kønnene er i dødvande. Det samme mønster gør sig gældende i parlamentarisk regi, her halter ligestilling mellem kønnene også gevaldigt bagud.  I 2005 var det også kun 30 procent af de opstillede kandidater som var kvinder. Således er det højere grad sandsynligt at en mand stiller op til kommunalvalget end en kvinde. Hvad er der sket for ligestilling mellem kønnene?

Forskning viser at der er en signifikant grad af forskel mellem kønnes interesse for politik. Mænd er mere tilbøjelige til at udvise interesse for politik end kvinder. Især kvinder med en lav uddannelse er overrepræsenteret blandt dem der ikke udviser politisk interesse. Til gengæld udjævnes forskellen mellem kønnene, desto højere uddannelse individer besidder.

Den manglende ligestilling mellem kønnene kan ifølge den franske sociolog Pierre Bourdieu forklares ved at kønnet er en social konstruktion, og at det derfor ikke er biologisk determineret at kvinder er mindre interesserede i politik end mænd er. Derfor kan det ikke hævdes at kvinders mindre interesse for politik er et personligt anliggende  der grunder i egen fri vilje. Da kønnene er en social konstruktion, som har materialiseret sig i de objektive strukturer er det denne sociale konstruktion af kønnet, der er med til reproducere og legitimere de eksisterende kønsroller.  Sagt med mine ord, er der tale om en kønnet politik.

Den manglende ligestilling mellem kønnene kan også redegøres ud fra den franske sociolog Simone de Beauvoirs perspektiv der påpeger at manden tænker sig selv uden kvinden, som et subjekt. Mens kvinden tænker sig selv i relation til manden. Derfor bliver kvinden det som manden bestemmer hende til at være. De Beauvoirs grundantagelse er at kvinden ikke er født som en kvinde, men bliver gjort til en kvinde. Uanset hvilken position du vælger at forklare den manglende ligestilling mellem kønnene ud fra, så er fakta at ligestilling mellem kønnene ikke findes målt på politisk engagement og repræsentation, og den synes heller ikke at være på vej. Dette indlæg er et udpluk af et videnskabeligt studie (Det kønnede politiske engagement, Emir Degirmenci 2012) Du kan læse mere af mit studie herhttps://emirdegirmenci.dk/wp-content/uploads/2018/09/ER-LIGESTILLINGEN-I-DANMARK-G%C3%85ET-I-ST%C3%85.pdf.

Hvad er dine bud på hvad der er galt?

Har du en forklaring der giver mening?

Hvis du er interesseret i spørgsmålet, er du velkommen til at booke et uddybende foredrag.

Kontakt venligst Booking Manager Karen, tlf: 24241531

 

Ny bog på vej
"Tyrkiets 9/11 - De blodige og lange 22 timer d. 15 Juli 2016"
- Det militære kupforsøg

Ny bog på vej

"Tyrkiets 9/11 - De blodige og lange 22 timer d. 15 Juli 2016"

- Det militære kupforsøg

Følg med. Ønsker du udpluk af bogen i digital version, så tilmeld dig.

Vi sender dig udpluk af bogen snarligt! Glæd dig :D