Min blog: Jeg blogger om livet, samfundet, hverdagen, arbejdsmarkedet, det private og det offentlige og meget andet jeg tænker påJ

Om mig: Jeg hedder Emir Degirmenci, jeg er 41 år og er uddannet sociolog fra KU.  I hverdagen er jeg iværksætter samt konsulent i Vejen til arbejdsmarkedet – MINDSHIFT.

 Jeg er født i København. Vi flyttede til Jylland/Fredericia da jeg var 5 år og der boede vi indtil jeg blev 19. I 1994 flyttede jeg tilbage til mit fødested- København og her har jeg boet største delen af tiden de seneste + 20 år.

 Lidt under halvdelen af mit liv har jeg boet i Fredericia, og haft skolegang op til gymnasiet, samt fodbold og fritidsinteresser der.

 Sidste halvdel af mit liv har jeg ført på mit fødested, København -med frivilligt arbejde, universitet, erfaringer fra arbejdsmarkedet som lønmodtager og selvstændig i forskellige jobfunktioner igennem karrieren.

 Min kortfortalte biografi betyder derfor, at hver gang jeg tager til Jylland for privat eller arbejdsrelateret formål, så opstår der lidt nostalgi og tilbage til Jylland følelser i mig.

 I sidste uge var jeg i natursmukke Skanderborg, som led i en 2 dages uddannelse og certificering til profilværktøjet People Tools, og igen kunne jeg ikke forhindre de gode barn og ungdomsminder i at dukke op i min nethinde.

 Fodboldminderne fra Vejle Boldklub hvor vi som unge spillede relativ godt med stjernerne fra VB, og minderne fra FFF og min træner der blev lidt irriteret fordi jeg skiftede klub til VB pga. mine ambitioner med fodbolden.

 Det første der slog mig da jeg ankom til Skanderborg udeover skønheden med træer, vand og natur og vores kursussted (et vandrehjem der ligger lige ned til vandet som jeg elsker) var at jeg egentlig havde overset det smukke Skanderborg i min ungdom. Jeg havde ellers selvbilledet at jeg kendte alt til Jylland, idet vi takket være fodbolden er kom meget rundt i store og små jydske byer i de plus 10 år jeg spillede fodbold.

 Det andet som slog mig var at netop Skanderborg festivalen, åbenbart blev afviklet omkring stedet hvor vi havde 2 dages kursus.

 Det tredje der slog mig, var refleksionerne om hvad det gør ved os mennesker og vores hverdag, det sociale liv og relationer mm. at vi lever i en mindre by som Skanderborg med 22.000 borgere, eller at vi lever i en storby som København med så meget anonymitet, og hvor alle mennesker nærmest er fremmede for hinanden i sammenligning med Skanderborg, hvor alle nærmest kender hinanden. Ikke fordi jeg vil konkludere på det i denne blog, men det er tanker som altid strejfer mig i rejserne frem og tilbage mellem København og Jylland.

 Eksempelvis: På tilbagevejen fra Skanderborg hvor jeg af en kursusdeltager blev sat af på Slagelse station for at tage toget resten af vejen, faldt jeg i snak med en pige på +20 der arbejdede i en kiosk ved Slagelse station: Hun fortalte at hun havde boet i København men nu var tilbage i gode gamle Slagelse, og da jeg spurgte hende hvordan hun havde det i København, svarede hun at hun hverdag var på coke og at hun derfor aldrig ville København igen og var ret glad for Slagelse hvor hun ikke havde de vaner. Det er tankevækkende hvad anonymiteten og storbyen også kan føre med sig for nogen individer, og hvordan byernes forskellighed kan have indvirkning på vores adfærd og valg og fravalg,.

Ny bog på vej
"Tyrkiets 9/11 - De blodige og lange 22 timer d. 15 Juli 2016"
- Det militære kupforsøg

Ny bog på vej

"Tyrkiets 9/11 - De blodige og lange 22 timer d. 15 Juli 2016"

- Det militære kupforsøg

Følg med. Ønsker du udpluk af bogen i digital version, så tilmeld dig.

Vi sender dig udpluk af bogen snarligt! Glæd dig :D