Selvmord ud fra et sociologisk perspektiv

Nøgleordene i dette indlæg er: Selvmord, aftabuisering, egoistisk selvmord, sociologen Durkheim, antal selvmord i Danmark, mænd er mere udsatte.

Psykiatrifonden: Vi bør tale åbent om selvmord for at forhindre dem.

Der er en myte, der florerer alle steder, om, at hvis man overhovedet nævner selvmord, kan man skubbe folk ud over kanten. ANNE LINDHARDT, FORMAND FOR PSYKIATRIFONDEN
Hvert år er der omkring 600 danskere, der vælger at udføre selvmord. Det tal har ligget stabilt i mere end 10 år. Og for hvert selvmord er der mange flere, der har forsøgt at tage deres eget liv.
Det betyder, at flere end halvdelen af alle danskere kender eller har kendt et menneske med selvmordstanker, viser en undersøgelse fra Psykiatrifonden.
Men hvis vi som mennesker bliver bedre til at tale med hinanden – også når det gør rigtig ondt i psyken, så behøver de tal ikke være så høje, mener Psykiatrifonden.

Knap 600 danskere hvert år ender deres liv ved selvmord er der tre gange flere, der dør ved selvmord end i trafikuheld.
I forhold til antal så er det mænd som begår tre gange mere selvmord, end kvinder. For hver kvinde i Danmark der har begået selvmord, er der tre mænd i Danmark, der har begået selvmord.

Hvorfor sker det nogen vælger at begå selvmord? Der findes mange typer af forklaringer på selvmord. I dette lille skriv, vil jeg kortfattet gøre rede for en sociologisk forklaring. Sociologen Emile Durkheim, er en central bidragsyder der forklarer selvmord ud fra sociale faktorer. Durkheim opdeler selvmord i 4 typer. Det egoistiske, det anomiske, det altruistiske og det fatalistiske. De har hver især deres egne dynamikker, sammenhænge og mønstre. Det som forekommer mest i Danmark, er det egoistiske selvmord. Derfor vil jeg kigge nærmere på den selvmordstype.
Nøgleordet ifølge Durkheim, er social integration. Nærmere bestemt jo mere individet er integreret i en religiøs gruppe, des mere falder risikoen for selvmord. Ligeledes er integration i den familiære gruppe eller politiske gruppe med til at reducere antal af selvmord. Durkheim argumenterer for at det vigtigste er en stærk integration i en gruppe af en eller anden art, fordi det skaber visse følelser i individet der blokerer for ønsket om selvmord.
Så selvmordets fjende nummer 1, er gruppen, mens det som øger risikoen for selvmord, er individets svækkede tilknytning til en gruppe, og deraf ensomhed, som potentielt kan føre til selvmord.

De kollektive kræfter er vigtige og kan forhindre individer i selvmord. Når de kollektive kræfter svækkes, og individets jeg-følelser træder stærkere frem, kan det afføde en ekstrem individualisme og egoisme. Denne type selvmord kaldes derfor det egoistiske selvmord.
Derfor skal kollektive kræfter styrkes, fællesskaber skal plejes og gruppedynamikker og social kontrol med individer skal ikke modarbejdes. Fordi gruppen besidder en stærk effekt på individet og dets følelser. Når individet sammenkæder sine egne interesser med gruppens, og der opstår en samhørighed og tilknytning, er det vanskeligt for individet at begå selvmord. Fordi individet giver gruppens (familien, politiske eller religiøs gruppe) formål forrang ift. egne personlige bekymringer. Denne stærke binding til gruppen opfostrer et sammenhold blandt gruppens medlemmer og skaber en gensidig moralsk støtte iblandt dem, dermed forhindres selvmord. Når de kollektive kræfter får større plads i individernes livsverden og udgør en sikkerhedsventil, imod egoismen. Så vil risikoen for det egoistiske selvmord, også reduceres markant. Denne risiko er særlig reel, hvis individets egen modstandskraft af en eller anden grund svigter.
Hvis det modsatte sker, og en social gruppes indflydelse på individet svækkes eller gruppen opløses så træder individets personlige bekymringer og mål mere frem. Således bliver individet mindre afhængig af gruppen. Dets fysiske jeg overtager større plads end dets sociale jeg, og dermed mister de kollektive kræfter deres effekt på individet. Tilbage står individet uden gruppens kollektive immunforsvar og med en potentiel høj risiko for selvmord. Deri ligger faren ved den ekstreme individualisme som har en iboende kraft til at gøre individet selvdestruktivt. Individets selvmordsrisiko stiger endnu mere hvis der er tale om en mand, og hvis der er tale om en person over 50 år uden børn som grafen forneden viser.

Selvmord

Selvmord

Tilknytning til og samhørighed med en gruppe, er en væsentlig blokade imod selvmord. Fællesskabsfølelse og kollektive kræfter kan forhindre individer med selvmordstilbøjeligheder.
En højere mening med livet end en selv, et formål, et ideal, en sag man kæmper fosom gr er vigtige bolværk mod selvmord. Et barn man er forælder til, et barnebarn man elsker og føler ansvar overfor er også vigtigt for en stærkere lyst til at leve videre, der kan tæmme en tilbøjelighed til selvmord.
Står man uden alle ovennævnte faktorer er man truet.
Vi lever i et samfund hvor individualitetens og selvets højsange, synges på solidaritetens og fællesskabets kirkegård. Egoismen trives, fællesskaber er mere truede, hvis ikke opløste i sammenligning med årtier tilbage.
Hvad kan gøres bedre i forhold til at forebygge selvmord som samfund?

Vi kan starte med at aflive myter om at taler man om selvmord, øger man risikoen for det. Derefter kan vi fortsætte den med at aftabuisere talen om selvmord i offentligheden således at selvmord, undersøges og kortlægges mere specifikt ift. årsag og forløb op til selvmord. Dernæst kan vi starte en oplysningskampagne og bevidstgørelse om årsager og faktorer forbundet med selvmord. Samfund er en overindividuel kraft, og ikke kun summen af individer. Samfundets kræfter kan mobiliseres imod selvmord således at kollektive kræfter, fællesskaber, sociale grupper bruger deres indflydelse på at skabe, fastholde samhørigheds og fællesskabsfølelsen hos individer. Den ekstreme individualisme er en trussel og de sunde fællesskaber er vejen frem. Det kræver blot viljen til at ville, så avler man kunnen til at kunne. Selvmord forsvinder nok aldrig fuldstændigt fra et menneskeligt samfund, men hvis dette indlæg og call to action kan minimere og redde blot eet liv, så har det været alle ordene værd. Dette indlæg er et uddrag fra et videnskabeligt studie ( ”Selvmord- en sociologisk forklaring” Emir Degirmenci 2012)

“For den som redder et liv har reddet hele menneskeheden. “

Ny bog på vej
"Tyrkiets 9/11 - De blodige og lange 22 timer d. 15 Juli 2016"
- Det militære kupforsøg

Ny bog på vej

"Tyrkiets 9/11 - De blodige og lange 22 timer d. 15 Juli 2016"

- Det militære kupforsøg

Følg med. Ønsker du udpluk af bogen i digital version, så tilmeld dig.

Vi sender dig udpluk af bogen snarligt! Glæd dig :D